Søvnapnø er en vigtig lidelse som har store konsekvenser for en stor del af befolkningen. Der regnes med at være omkring 300.000 danskere med udiagnostiseret søvnapnø.
Under søvnapnø lukker halsen til og tillader ikke vejrtrækning. Dette sker under søvn og antallet af pauser, hvor patienten ikke trækker vejret, kan være meget højt.
Ubehandlet søvnapnø øger risiko for forhøjet blodtryk og blodpropper i hjerte/hjerne. Derfor er det vigtigt at behandle søvnapnø. (Artikel om søvnapnø og hjertesygdom)
Når man vurdere søvnapnø taler man om antallet af vejrtrækningspauser i timen angivet som AHI tallet (Apnø Hypopnø Index). Dette står for antallet af komplette ophør i vejrtrækning og antallet af perioder med overfladisk vejrtrækning. Hvis AHI er angivet som 20, er der i gennemsnit 20 vejrtrækningspauser/overfladiske vejrtrækninger i timen i løbet af natten. (AASM kriterier for søvnapnø)
Her er en video med den basale viden om søvnapnø som er beregnet til søvnapnø patienter eller til sundhedspersonale som har patienter med søvnapnø.
Hvis du er klar til en lidt længere video om søvnapnø, hvor jeg gør gennem fysiologien bag søvnapnø er den tilgængelig her. Obs den er noget mere kompliceret, målgruppen er sundhedsfaglig personale og den er på engelsk.
Hvor meget søvnapnø?
Det er helt normalt at have nogle få vejrtrækningspauser hver nat. Kroppen har ingen problemer med at håndtere dette. Problemet er når der er for mange.
Det regnes for normalt at have op til 5 vejrtræningspauser (på over 10 sekunder) hver time (AHI=5).
Op til 15 vejrtrækningspauser i timen (AHI op til 15) regnes som let søvnapnø som ikke behøver behandling.
Mellem 15 og 30 vejrtrækningspauser regnes som moderat søvnapnø. Over 30 regnes som svær søvnapnø.
Hvor mange har søvnapnø?
På baggrund af undersøgelser lavet på verdensplan er det beregnet at omkring 425 millioner mennesker med et AHI over 15 og derfor behandlingskrævende søvnapnø.
Link Lancet Artikel
Om dette tal er korrekt for den danske befolkning kan man være usikker på, det er dog klart at også i Danmark er søvnapnø udtalt underdiagnostiseret. Et konservativt bud er at der er 300.000 danskere med søvnapnø uden selv at vide det. Mange flere bør undersøges for søvnapnø.
Typer af søvnapnø.
De vigtigste typer af søvnapnø er:
- Obstruktiv søvnapnø, den mere almindelige form, der opstår, når halsmusklerne slapper af.
- Central søvnapnø, som opstår, når din hjerne ikke sender de rigtige signaler til de muskler, der styrer vejrtrækningen.
- Kompleks søvnapnøsyndrom, når man har både obstruktiv søvnapnø og central søvnapnø.
Symptomer der skal give mistanke om søvnapnø
- Højlydt snorken
- Opvågning med kvælningsfornemmelse
- Morgen hovedpine
- Gisper efter luft under søvn
- Vågner op med tør mund
- Behov for at skulle tisse flere gange hver nat
- Svært ved at sove igennem (opvågninger om natten)
- Overdreven søvnighed i dagtimerne (hypersomni)
- Svært ved at være opmærksom, mens du er vågen
- Irritabilitet
- Hukommelsesproblemer
- Udtalt træthed
Sygdomme/tilstande hvor man skal overveje søvnapnø
- Udtalt overvægt (BMI over 30)
- Blodprop i hjernen
- Blodprop i hjertet
- Forhøjet blodtryk (behandlingsresistent)
- Atrieflimmer
- Kronisk Hjertesvigt
- Amaurosis Fugax
- Moderat eller svær Astma
- Hypothyroidisme
- Downs Syndrom
- Kraniofacial malformation
- Akromegali
- Behandling med stærke smertestillende medicin
Sammenhængen med overvægt er meget tydelig og jo større overvægt jo mere søvnapnø
| BMI-klasse | Definition | OR for OSA | Prævalens af OSA (%) | Kilde |
|---|---|---|---|---|
| Normalvægt | BMI 18.5–24.9 | Ref. gruppe | 2.6–9.1 % | (Geva et al., 2020), (Johns et al., 2021) |
| Overvægt | BMI 25.0–29.9 | OR 1.29 | 10–30 % | (Geva et al., 2020) |
| Obesity klasse I | BMI 30.0–34.9 | OR 1.44–1.86 | 30–50 % | (Geva et al., 2020), (Pedersen et al., 2022) |
| Obesity klasse II | BMI 35.0–39.9 | OR 1.86–3.03 | 60–80 % | (Pedersen et al., 2022), (Erridge et al., 2021) |
| Obesity klasse III (svær) | BMI ≥ 40 | OR 3.0–3.38 | 80–98 % | (Geva et al., 2020), (Johns et al., 2021) |
Oversigtens skal tolkes som at du har under 10% risiko for at have søvnapnø hvis du har et BMI under 25 (Normalvægt) og over 80% risiko for at have søvnapnø hvis du har et BMI over 40 (svær overvægt).
Typer af behandling af søvnapnø
- Kontinuerlig positivt luftvejstryk (CPAP): Dette er den mest almindelige behandling for moderat til svær søvnapnø. CPAP indebærer at bære en maske over næsen og/eller munden under søvn, som leverer en konstant strøm af luft under tryk for at holde luftvejene åbne.
- Bi-level positivt luftvejstryk (BiPAP): BiPAP er en variation af CPAP, der bruger en højere luftstrøm under indånding og en lavere luftstrøm under udånding. Det kan være en fordel for personer, der har svært ved at trække vejret ud, når de bærer en CPAP-maskine. Bruges ofte ved søvnapnø hos svært overvægtige som også har OHS (Obesity Hypoventilation Syndrome). Anvendes på lungemedicinske afdelinger.
- Adaptiv servo-ventilation (ASV): ASV er en form for positive luftvejstryk, der anvendes til behandling af kompleks søvnapnø. Det justerer automatisk lufttrykket baseret på åndedrætsmønstre for at sikre, at luftvejene holdes åbne. Anvendes på specialiserede afdelinger som behandler søvnapnø.
- Oral apparat terapi: Denne behandling indebærer brug af en mundbeskytter-lignende enhed, der justerer positionen af underkæbe og tunge for at hjælpe med at holde luftvejene åbne. I Danmark bliver dette tilbudt via tandlæger. Kaldes også MAD, Mandibular Advancement Device.
Da det er et tandlæge produkt er det i Danmark selvbetalt. Anvendes oftest ved moderat søvnapnø. - Kirurgi: Kirurgi kan være en mulighed for personer med anatomiske årsager til søvnapnø, såsom forstørrede mandler, adenoider eller tunge. Der er flere forskellige typer kirurgi, der kan anvendes til at behandle søvnapnø, såsom tonsillektomi, uvulopalatofaryngoplastik (UPPP) og maxillo-mandibulær avancement (MMA).
Kirurgi bør altid være forudgået af en DISE undersøgelse. DISE står for Drug Induced Sleep Endoscopy, og består af at man bliver lagt i fuld narkose og samtidig med dette bliver undersøgt i halsen med et endoskop (kikkertundersøgelse af luftveje). Kirurgi er aldrig førstevalg og det er et krav at man har prøvet andre behandlinger inden kirurgi overvejes.
Bliver håndteret på højt specialiserede afdelinger.
Livsstilsændringer kan reducere symptomerne på søvnapnø betydeligt. Det gælder især:
- Vægttab
- Undgåelse af alkohol og beroligende midler før sengetid
- Rygestop
- Regelmæssig motion og god søvnhygiejne
Ny forskning (2023–2025) viser, at selv et moderat vægttab på 5‑10 % af kropsvægten kan nedsætte sværhedsgraden af obstruktiv søvnapnø betydeligt, målt som et fald i AHI (Apnø‑Hypopnø‑Index). For nogle kan sygdommen gå helt i remission efter større vægttab.
GLP‑1‑analoger og farmakologisk vægttab:
De nyeste kliniske studier, herunder den store STEP‑Sleep Apnea‑trials (2024), viser at GLP‑1‑receptoragonister som semaglutid og tirzepatid kan reducere AHI med 20‑30 % og føre til betydelige forbedringer i iltmætning under søvn – selv uden samtidig brug af CPAP.
Effekten skyldes især vægttab, men der er også tegn på direkte forbedring i respiratorisk kontrol og mindre ødem i de øvre luftveje.
I Danmark anbefales GLP‑1‑behandling (som Wegovy eller Mounjaro) til svært overvægtige patienter med BMI ≥ 30 kg/m² (eller ≥ 27 kg/m² med komorbiditet som søvnapnø), når livsstilsændringer ikke har været tilstrækkelige.
Farmakologisk vægttab anses i dag for et effektivt og sikkert supplement til både CPAP og livsstilsintervention hos overvægtige med obstruktiv søvnapnø. Det er dog problematisk at der for tiden ikke gives tilskud til GLP1 til vægttab under søvnapnø.
Hjælper behandlingen af søvnapnø?
En undersøgelse publiceret i New England Journal of Medicine viste, at CPAP-behandling reducerede risikoen for død eller kardiovaskulære begivenheder hos personer med moderat til svær søvnapnø. En anden undersøgelse offentliggjort i The Lancet Respiratory Medicine viste, at CPAP-behandling forbedrede hjertets struktur og funktion hos personer med moderat til svær søvnapnø.
CPAP-behandling kan også reducere symptomerne på søvnapnø, såsom snorken, træthed om dagen og humørændringer. Det kan også hjælpe med at forbedre søvnkvaliteten og reducere risikoen for relaterede sundhedsmæssige problemer, såsom højt blodtryk, diabetes og depression.
- McEvoy RD, et al. “CPAP for Prevention of Cardiovascular Events in Obstructive Sleep Apnea.” New England Journal of Medicine, 2016; 375:919-931. https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1606599
- Turnbull CD, et al. “Effects of Continuous Positive Airway Pressure Therapy on Right Ventricular Function in Patients with Obstructive Sleep Apnea: A Randomized Controlled Trial.” The Lancet Respiratory Medicine, 2018; 6(11): 869-878. https://www.thelancet.com/journals/lanres/article/PIIS2213-2600(18)30326-8/fulltext
Hvordan bliver jeg testet for søvnapnø?
Det er noget variation i hvordan de forskellige dele af Danmark tester for søvnapnø. I nogle regioner sker det via sygehuse og i nogle regioner sker det via praktiserende øre-næse-hals læger. Indgangsvinklen er din praktiserende læge. De praktiserende læger kan henvise til det relevante sted i din region.
Det er lidt forskelligt hvilket udstyr der anvendes, men oftest vil du skulle sove hjemme hos dig selv med måleudstyr på.